Behandlinger

Hos Brøderup Fysioterapi er vi specialiseret i en bred vifte af behandlinger, designet til at forbedre din fysiske trivsel og velvære. Vores tilgang er baseret på individualiseret pleje, hvor vi skræddersyr hver behandling til dine specifikke behov og mål.

Vi tilbyder en række behandlingsmuligheder, herunder generel fysioterapi, der sigter mod at genoprette bevægelsesfrihed og lindre smerter. Derudover tilbyder vi også massage, cupping og kropsanalyse. Via fanerne herunder kan du læse mere om de enkelte behandlingsformer.

Udtalelser

Vi elsker glade, trygge og tilfredse klienter! Derfor gør vi også alt, hvad vi kan, for at en behandling hos Brøderup Fysioterapi skal være en god oplevelse. Herunder kan du læse lidt om, hvad flere af vores klienter siger om os.

leaves

Priser

Vores mål er at sikre, at vores klienter får den bedst mulige pleje til rimelige priser. Derfor tilbyder vi både økonomiske fysioterapeutiske pakkeforløb, enkeltkonsultationer, klippekort til personlige træningssessioner og specialiseret holdtræning. Du er altid velkommen til at kontakte os, hvis du har spørgsmål til forløb, behandlinger eller priser.

Individuel fysioterapi

Smertefri Fremtid

5 konsultationer
3300 DKK
Eller 1100 DKK om måneden
  • Forløbet inkluderer:
  • 5 konsultationer over 2-3 måneder.
  • Første konsultation er 50 minutter.
  • Opfølgende konsultationer er 45 minutter.
  • Grundig opstartssamtale og bevægelsesanalyse.
  • Skræddersyet træningsprogram til dig.
  • Personlig behandlingsplan med løbende tilpasning.
  • Fri mailkontakt med din behandler.
Forløb

Smertefri Fremtid

10 konsultationer
5970 DKK
Eller 995 DKK om måneden
  • Forløbet inkluderer:
  • 10 konsultationer over 6 måneder.
  • Første konsultation er 50 minutter.
  • Opfølgende konsultationer er 45 minutter.
  • Grundig opstartssamtale og bevægelsesanalyse.
  • Skræddersyet træningsprogram til dig.
  • Personlig behandlingsplan med løbende tilpasning.
  • Fri mailkontakt med din behandler.
Forløb

Første konsultation

50 minutter
499 DKK
  • Samtale om den pågældende problematik.
  • Grundig undersøgelse, test og målsætning.
  • Opstart på behandling og evt. hjemmeøvelser.

Opfølgende fysioterapi

45 minutter
449 DKK
  • Opfølgende fysioterapi fra det 1. møde.
  • Yderligere undersøgelse og behandling, hvis nødvendigt.
  • Vejledning, gennemgang, justering og udvikling af øvelser.

Fysiurgisk massage

30 minutter
315 DKK
  • Virker beroligende og muskelafslappende.
  • Sænker stresshormonerne i kroppen.
  • Forbedrer restitutionen efter træning.

Personligt træningsprogram

Online tilgængeligt
500 DKK
  • Individualiseret træningsprogram, udarbejdet af fysioterapeut.
  • Videoer og billeder af alle øvelser vises i appen MyWellness.

Klippekort til træning

5 klip/træninger
3000 DKK
  • Inkluderer 5 træninger eller genoptræninger med fysioterapeut.
  • Programlægning, relevante tests og løbende justering.

Klippekort til træning

10 klip/træninger
5500 DKK
  • Inkluderer 10 træninger eller genoptræninger med fysioterapeut.
  • Programlægning, relevante tests og løbende justering.

Holdtræning

Hvis du oplever smerter, stivhed eller andre udfordringer i ryg samt knæ/hofter, kan vores holdtræning være netop det, du har brug for.

Inden du kan starte på holdene, skal du gennemgå en grundig undersøgelse for at sikre, at vi kender dit behov og situation. Her vil det også blive klarlagt, hvilken træning der vil egne sig til netop dig.

Maskinhold

10 klip/træninger
1800 DKK
  •  

Vores maskinhold er til dig, der gerne vil styrketræne under fysioterapeutisk vejledning. Uanset om du har smerter i kroppen eller blot ønsker at øge din styrke og komme i gang, kan holdet her være noget for dig.

For at komme på holdet skal du gennemgå en fysioterapeutisk undersøgelse for at afklare hvilke problematikker vi skal arbejde med samt få sammensat et personligt program til dig. Dette program vil du træne efter på holdet, hvor der altid vil være en fysioterapeut til stede.

Hvis der opstår behov for ændringer i dit program, vil dette altid være muligt undervejs.
Maskinholdet ligger hver tirsdag kl. 10:00 – 11:00 og igen kl. 15:45 – 16:45.

Ryghold

10 klip/træninger
1800 DKK
  •  

Vores ryghold er perfekt for dig, der døjer med rygsmerter, stivhed, jævnlige hold i ryggen eller som ønsker at styrke ryggen efter en skade såsom en diskusprolaps.

Holdet er for alle niveauer, da øvelser vil blive individuelt justeret til netop dig.

Du bliver af en autoriseret fysioterapeut guidet igennem hver session, der kan veksle mellem cirkeltræning og stationær træning. Holdet foregår i holdsalen.
Rygholdet ligger hver torsdag kl. 16:00 – 17:00.

Knæ/hoftehold

10 klip/træninger
1800 DKK
  •  

For dig med smerter i knæ eller hofter, tilbyder vi vores knæ/hoftehold. Dette hold er ideelt for tilstande som artrose (slidgigt), korsbåndsskader, meniskskader m.m.

Du vil modtage personlig vejledning gennem øvelserne og blive undervist i kroppens reaktioner og de gener, du kan opleve.

Ved begge hold anbefaler vi, at du kombinerer træning med deltagelse på vores maskinhold for målrettet og superviseret træning 2 gange ugentligt.

Knæ/hofteholdet ligger hver torsdag kl. 17:00 – 18:00.

Andre priser på individuelle behandlinger

  • Cupping 250 DKK

    20 minutter

  • Fysiurgisk massage 500 DKK

    45 minutter

  • Fysiurgisk massage og cupping 375 DKK

    40 minutter

  • Kropsanalyse 150 DKK

    1 gang

  • Kropsanalyse 500 DKK

    5 gange

Vidste du at...

leaves 2

Om os

Bag Brøderup Fysioterapi står Maja Bjørnkjær – autoriseret fysioterapeut fra januar 2024. Maja har desuden en massageuddannelse fra Tengbjerg Massørskole samt et kursus i cupping fra Lasota terapi akademi. For bedre at kunne forstå og behandle smerter, har Maja også taget smertekursus ved Smertevidenskab.

"Hos Brøderup Fysioterapi har vi stor interesse indenfor mennesket, kroppens funktioner, problematikker og behandling hertil. Vi ønsker at kunne give en personpræget behandling samt kombineret behandling. Typisk vil en problematik opstå på baggrund af flere parameter, hvortil behandlingen også vil indeholde en kombination af behandling og træning."

Massage til virksomheder

Brøderup Fysioterapi tilbyder massageordninger direkte på arbejdspladsen, hvor vi kommer til jeres virksomhed og udfører behandlinger, der tilpasses medarbejdernes behov. Vi tilbyder både sportsmassage og almindelig massage, så alle medarbejdere kan få gavn af behandlingen – uanset arbejdsopgaver og fysisk niveau.

Fordele ved massageordninger på arbejdspladsen

  • Øget produktivitet: Massage kan reducere stress, spændinger og træthed, hvilket styrker medarbejdernes fokus og effektivitet.
  • Forbedret trivsel: Regelmæssig massage kan lindre smerter, forebygge arbejdsskader og gener fra fx stillesiddende arbejde og dermed øge den generelle trivsel på arbejdspladsen.
  • Lavere sygefravær: Massage reducerer muskelspændinger og forbedrer blodcirkulationen, hvilket kan forebygge skader og mindske stressrelaterede sygemeldinger.
  • Øget medarbejdertilfredshed: En massageordning kan være et attraktivt personalegode, der viser, at virksomheden prioriterer medarbejdernes sundhed og trivsel.

Ofte stillede spørgsmål

Nogle forsikringer kræver en henvisning fra lægen, før de tilbyder dækning – også selvom du vælger at benytte en klinik, hvor henvisningen ikke benyttes.

Ja, vi modtager normalt forsikringspatienter fra alle forsikringsselskaber, og de fleste forsikringsselskaber tilbyder frit valg af fysioterapi, selvom de allerede har udpeget en til dig. Vi anbefaler, at du kontakter dit private forsikringsselskab og informerer dem om, at du ønsker at benytte fysioterapi i en klinik udenfor ydernummer. Derefter beder du dem sende en bekræftelse på, hvor meget de dækker for de enkelte ydelser, og hvordan de vil have at afregningen skal foregå. Når du drøfter dette med forsikringsselskabet, vil de ofte forsøge at anbefale en anden fysioterapeut. Det er dog din fulde ret at vælge den fysioterapeut, du ønsker at bruge. Nogle forsikringer kræver en henvisning fra lægen, før de dækker, selv hvis du vælger en klinik, hvor henvisning ikke er påkrævet.

Ja, hvis du er medlem af sygeforsikringen “danmark”, vil du få dit tilskud refunderet i egenbetaling.

Kontakt

Har du spørgsmål til vores behandlinger, priser eller ønsker at tilmelde dig holdtræning, er du altid velkommen til at kontakte os via nedenstående formular, så vender vi tilbage til dig hurtigst muligt.

Smertefri Fremtid

Smertefri Fremtid er et forløb ved fysioterapeut, der er skræddersyet til dig og dine behov, uanset om du vælger 5 eller 10 konsultationer.

Vores mål er at hjælpe dig mod en smertefri fremtid, hvor vi sammen arbejder mod at forbedre din livskvalitet gennem en kombination af behandling, træning og løbende støtte via samtaler mm.

Ønsker du at kombinere forløbet med adgang til vores fitness-faciliteter, kan dette tilkøbes for blot 100 kr./mdr.

Har du spørgsmål, eller er du nysgerrig på forløbet, er du meget velkommen til at kontakte os på info@broderupfysioterapi.dk eller via kontaktformularen nederst på hjemmesiden.

Døjer du med skuldersmerter?

Hvis du vil slippe af med smerter fra frossen skulder, slidgigt, impingement, nerveafklemning eller andre problemer i skulderen, så står vi klar i Brøderup Fysioterapi til at hjælpe. I forbindelse med skuldersmerter vil man ofte opleve nedsat bevægelighed, mindre kraft og muskelspændinger. Skuldersmerter, og især kroniske skuldersmerter, har sjældent én enkelt årsag. Der er typisk mange bidragsydere, både kropslige og psykologiske, der tilsammen påvirker dine skuldersmerter og nedsat funktion. Derfor er det vigtigt, at du får en god forståelse af, hvorfor du har ondt, og hvilke faktorer der muligvis kan forklare dine skuldersmerter.
Fysioterapi mod skuldersmerter hos Brøderup Fysioterapi Træning mod skuldersmerter hos Brøderup Fysioterapi
Hos Brøderup Fysioterapi får du en helhedsorienteret behandlingstilgang, hvor du inddrages i behandlingen og får indsigt og redskaber til, at du kan komme tilbage til din hverdag og selv tage styringen over din behandling.

Døjer du med knæ- eller hoftesmerter?

Knæ og/eller hoftesmerter er ofte forbundet med gangbesvær og kan være belastende og indgribende i ens hverdag. Hertil kan der følge muskelspændinger i resten af kroppen pga. måden man måske kompensere på, i sin dagligdag.
Fysioterapi mod knæsmerter hos Brøderup Fysioterapi Træning mod knæ- og hoftesmerter hos Brøderup Fysioterapi
De fleste knæ/hofte problematikker kan afhjælpes med øvelser, træning eller genoptræning. Vi hjælper med at sammensætte det rigtige program til dig og planlægge dine træninger, samt løbende tilpasse øvelserne efter behov. Træningen kan bestå af:
  • Hjemmetræning eller selvtræning efter program udarbejdet af din fysioterapeut.
  • Behandling.
  • Individuel træning med din fysioterapeut.
  • Holdtræning på holdet ledet af fysioterapeut.
Mange oplever at have ondt i knæ/hofter og det kan skyldes mange ting, eksempelvis artrose (slidgigt), skader, muskelsmerter og meget mere. Kroppen er kompleks og derfor vil årsagen til dine smerter også være det. Derfor er vi her og står klar til at hjælpe dig med at finde frem til din problematik samt arbejde med den.

Døjer du hælspore?

Cupping har vist sig effektivt til at behandle bl.a. hælspore. Hælspore er en overbelastning af en sene (fascia plantaris) under foden. Cupping-studier har vist, at cupping kan reducere smerte og øge funktionen betydeligt. Plantar fascien er af collagen og indeholder ikke blod, men der skal blod til området, for at det kan hele. Derfor giver det mening at sætte en kop på, så man kan suge blod fra de underliggende strukturer. På vej ud mod overfladen rammer man fascien, og man kan dermed stimulere kroppen til at lave en heling med det blod der bliver suget ud.
Cupping hos Brøderup Fysioterapi Cupping hos Brøderup Fysioterapi
Du kan bestille tid til behandling med cupping, og dermed få reduceret dine problemer med hælspore, ved at logge ind/oprette dig i vores booking-system her.

Døjer du rygproblemer?

Rygsmerter er en udbredt udfordring, der kan påvirke vores daglige liv og aktiviteter. Mens der findes forskellige metoder til at lindre smerter, er cupping blevet stadig mere populært som en naturlig og effektiv tilgang til at lindre rygsmerter. Vakuumeffekten skabt af cupping kan trække vævet op og væk fra knoglen, hvilket kan hjælpe med at løsne stramme muskler og reducere spændinger. Cupping kan også have en beroligende virkning på det centrale nervesystem, hvilket kan bidrage til at reducere smertefølelse og forbedre generel afslapning.

Resultaterne varierer fra person til person, men mange oplever øjeblikkelig lindring eller en gradvis forbedring af deres rygsmerter over flere behandlinger. Cupping kan altså være en gavnlig og naturlig tilgang til at lindre rygsmerter og forbedre din generelle velvære.

Cupping på ryg Cupping på ryg

Du kan bestille tid til behandling med cupping, og dermed få reduceret dine rygproblemer, ved at logge ind/oprette dig i vores booking-system her.

Døjer du skulderproblemer?

Cupping kan også benyttes til diverse skulderproblematikker. Behandling kan hjælpe med at øge bevægeligheden i skulderen og består af 3 punkter omkring skulderen samt ét enkelt punkt nede på benet. Punktet på benet er et specifikt skulderpunkt indenfor kinesisk medicin.
Cupping hos Brøderup Fysioterapi Cupping hos Brøderup Fysioterapi
Du kan bestille tid til behandling med cupping, og dermed få reduceret dine skulderproblemer, ved at logge ind/oprette dig i vores booking-system her.

Døjer du med ryg- eller lændesmerter?

Ondt i ryggen, hold i ryggen, lumbago, iskias. Smerter i ryggen kan have mange navne. Størstedelen af os vil opleve rygsmerter på et tidspunkt i livet. Disse kan både opstå af specifikke og uspecifikke årsager. Smerterne kan opstå i muskler, ledbånd og/eller led i ryggen. Rygsmerter er ganske almindelige, og er i de allerfleste tilfælde ufarlige, men kan selvfølgelig være ubehagelige. En af de vigtigste ting at huske er, at du gerne må holde dig i bevægelse.
Fysioterapi på rygmuskulatur hos Brøderup Fysioterapi Fysioterapi på rygmuskulatur hos Brøderup Fysioterapi
Forløb ved rygproblematikker vil typisk indeholde:
  • Undersøgelse, diagnostik samt afdækning af dine mål.
  • Behandling.
  • Træning/hjemmeøvelser.
  • Information og samtaler om din problematik og kroppens funktion.
  • Råd og vejledning.
Målet med behandlingen er, at du igen skal kunne stå på egne ben og vende tilbage til en bedre hverdag, derfor er råd, vejledning og samtaler mellem behandler og patient vigtige, for at du får en bedre forståelse af din krop. Forskning viser, at fysisk aktivitet i det lange løb har størst effekt på rygproblemer. Derfor vil der også være fokus på dette under din behandling. Dette kan bestå af individuel træning med din fysioterapeut, selvtræning efter program udarbejdet af fysioterapeuten eller holdtræning på vores fysioterapeutiske hold. Det vigtigste er, at vi finder en løsning, der passer bedst til dig.